Founders & Finance | Digitalisering af økonomifunktionen med Lasse Andersen

Mathias Kobberup (00:01.55)
Godt. Velkommen til Founders & Finance. I dag har vi et lidt specielt afsnit, fordi vi har Lasse Andersen med, som er digitaliseringskonsulent. Og derfor skal vi snakke om særligt digitalisering af boghålleriet og revision i det hele taget. Kæmpe velkommen til Lasse. Tak fordi du ville være med.

Lasse (00:21.08)
Tak skal du have. Det har fornøjet mig at få lov til at være med.

Mathias Kobberup (00:23.886)
Det er vi kun glade for. Lasse, kan du ikke starte med at give en indflytning til hvem du er?

Lasse (00:31.8)
Jeg arbejder som digitaliseringskonsulent, og jeg har altid arbejdet med internaboholderi og har fokus på digitaliseringen, både som selvstændig og direktør i et mindre regnskabsbureau, inden jeg startede som digitaliseringskonsulent.

Mathias Kobberup (00:49.55)
Ja, og det er et revisionshus.

Lasse (00:52.536)
Yes, det er korrekt. Det er et revisionshus, hvor vi ligger med hovedkontor i Holstebro og et mindre kontor, hvor vi er mellem 60 og 70 medarbejdere.

Mathias Kobberup (01:03.15)
Okay. Og hvad vi står og arbejder som digitaliseringskonsulent, det kan jo godt lyde lidt bredt.

Lasse (01:08.952)
Det er en sjov størrelse, og som du siger, det er meget bredt. En del af det er jo den tekniske del. Det er med at sætte behovføringsystemet op, sætte et tredjepart system op, hvad nu kan ligge det. Udover det, er der også rådgivning i, hvilke systemer man skal vælge. Det kan være med skulle ud i et større skift af DRP-system, hvor jeg kan hjælpe med at ske ind markedet og være kundens interne projektleder, i stedet for det bare, at en sælgerde taler med.

Det kan også være rådgivning i bogføringsloven. Vi har nogle enkelte kunder, kører en gammel C5-løsning, hvor de har fået udviklet noget, passer rigtig godt til deres forretning. Og det er meget besværligt og tungt for mig at skifte. Så derfor vil de gerne blive i C5. Så kan det også være rådgivning i, hvordan sætter vi en rapportering op? Hvordan skal vi strukturere bogholderiet i en virksomhed? Vest muligt, så vi arbejder mest effektivt muligt i samarbejde med systemerne. Så det er egentlig sådan en meget

det brede vifte af opgaver jeg har. Og så er sådan et indtal element i revisionshuset med at jeg hjælper vores erhvervserviceafdeling ved at digitalisere deres arbejder.

Mathias Kobberup (02:17.71)
Det lyder som noget af en blikspurt og opgave du har sat på.

Lasse (02:21.176)
Ja, jeg kan det også godt være til sidst.

Mathias Kobberup (02:23.822)
Er du den eneste digitaliseringskonsulent i en virksomhed, krøger?

Lasse (02:29.944)
Jeg har en kollega der hedder Erik, som arbejder på deltid også. Så vi er halvanden mand.

Mathias Kobberup (02:33.358)
Okay. Ja. Okay. Hvor meget ville du, hvis man skulle fordele det, hvordan ville du sige, at rationen imellem at rådgive kunder kontra intern digitalisering, om du vil pågår?

Lasse (02:49.24)
Ja, lige nu ligger det nok på et skud i toven 30 procent, hvor det er kunderryggegivning, og 70 procent, hvor det er indtjene, optimering og opsætning af f.eks. ekonomik på de kunder, nu har.

Mathias Kobberup (03:04.206)
når I sidder og håndtere kunderne internet.

Lasse (03:07.704)
Ja, altså dem, hvor serværelseavdelingen står på bogføringen.

Mathias Kobberup (03:11.31)
Ja. Okay. Spændende.

Lasse (03:13.976)
Så der er det primært, at det er mere rådgiver intern, og så hjælper de jo som med at sælge idéen ind til kunden, og så sætter vi de ting op, er behov for.

Mathias Kobberup (03:21.614)
Når I sætter en kunde op intern, krøjer, hvilke systemer, kategoriske eller specifikke systemer, bruger man?

Lasse (03:30.2)
Vi bruger primært ekonomik, det er jo nok alle revisionshusets go-to i Bofeng-system. Så har vi også nogle nivåer i konta. Det er primært nogle kunder, har noget mere komplekst behov inden for lærerstyrning og projektstyring, hvor de er gode. Så har vi også en lille smule i de nævrige og billige, men det ikke fordi det er sejlert mangel.

Mathias Kobberup (03:50.67)
Nej. Okay. Er der andre systemer, hvor du ser, det kobler man typisk også på af en eller anden årsag?

Lasse (03:58.777)
Tænker du på tredjepartsystemer?

Mathias Kobberup (04:01.07)
Jeg menes i hvert fald at have brugt noget som... er nogle systemer til udgivshåndtering.

Lasse (04:07.928)
Ja, vi bruger lidt CorePay her i huset, CorePay One, som jeg er rigtig glad for. Det ikke rullet ud på særlig mange af vores kunder. Det er primært et ekonomisk egen funktion, vi bruger. Nogle har overvejelser omkring det. også det her med, hvad kunden er vant til, og hvilket type kunder man har. At nogen de højt nemmer ved at adaptere nyt system, og synes det er fedt, og andre de kan ikke helt se meningen med det. Og synes også, bliver uoverskåeligt at få flere systemer på. Så det er lidt den her balancegang i.

Og kunden er henne ren digitaliseringsmodenhedsmæssigt.

Mathias Kobberup (04:43.598)
Ja, og med dig placeret i Stor og Holstebro, så er vi jo vidst på... Kan du mærke en forskel fra mere centralt placerede virksomheder og så vidst på?

Lasse (04:55.128)
Jeg kan godt mærke en forskel på, man arbejder omkring Aarhus og København er de større byer, og man så kommer længere herude vest på. jo en del af det, og så er også noget med typisk alderssammensætningen. Og det jo ikke fordi, når man er kampe, at man så ikke bruger digitale værktøjer, men der er jo flere ældre, som har lidt svært ved at gå over til dem, de har drevet virksomhed på en bestemt måde i 20 eller 30 år. Og det er jo også det, Kroje Pedersen, det er jo en kampelig virksomhed.

Så det gør også, nogle af kunderne har været her siden 80'erne og 90'erne. Så det er også nogle, har været her i lang tid. Og der kan det være lidt svære at skifte over, hvis det fungerer, de har, de er glade for det.

Mathias Kobberup (05:35.406)
Det kan du sagtens filme ind.

Lasse (05:36.569)
Så det er også noget, vi snakker meget om i forhold til, hvordan vi skal strukturere brugholderiet. Fordi f.eks. sådan noget som KOP-E1, snakkede om, her er system, automatisk kan betale regningerne for en, ejeren har godkendt den. Så der er vi ikke tvunget til at skudte indover. Men når vi kører det på den måde, vi går igennem i ekonomik, selvom vi bruger en af de smarte funktioner ekonomik, så vi stadigvæk afhængige af, der er medarbejder, der skal en en gang i ugen og lave den her betalningskørsel, før betalingerne går af gennem.

Og det her nogle ting, kan køre med effektivt med, de bare bliver betalere, bliver godkendt, og så kan vi altid koncentre den bag efter.

Mathias Kobberup (06:09.454)
Ja, okay. Kan du mærke med digitaliseringen her, der også er forskel på brændsjer som le. Men så vil jeg jo ansage, noget som online- og softwareforretninger ville være lidt mere parade end industrielle virksomheder, der måske har eksisteret siden 90'erne.

Lasse (06:28.312)
Jeg blev også overrasket over nogle, der har trævet virksomhed i mange år, og når man så snakker med dem, kan de sagtens se, det er en god idé. De skal måske have lidt mere hjælp til at komme i gang, men ikke sagt se fordelen i det. Så jo, selvfølgelig hvis du arbejder med en eller form for online, webshops eller inden for tæt verden, så er det jo mere naturligt for dig. Men samtidig når man taler effektiviseringer og noget kan gøre smartere, både så det bliver nemmere for kunden selv, fordi de skal bruge mindre tid på investeringen, som de i forvaren ikke gider.

Og deres bogføringstræning bliver billigere, så de fleste er til at snakke med. Og specielt i Vestjylland. Hvis man kan sige, at det bliver billigere og nemmere for dem, så er de mere lydhøre.

Mathias Kobberup (07:07.406)
Det plejer at få snakken til at rulle i hvert fald.

Lasse (07:09.464)
Ja. Og så er det det nu, du nævnte du også med udgiftshontering. Et af de problemer, jo tit er i boholderiet hvertfald, som revisionshus og regnskabsburet, det jo det her med at skulle indsamle billagene, hvor der går rigtig meget spildtid med at få bogført op og sende en mangeliste. Få billaget tilbage, måske sende ny mangeliste, hvor der er nogle systemer, for eksempel som PlayU eller Wolfpack og hvad de ellers sidder, hvor de har betalingsdata inde i systemet. Der kan man nemmere følge op på billagene, inden man starter med at bogføre, og derfor kan man også fjerne en del spildtid.

Mathias Kobberup (07:40.302)
Ja, og det er jo egentlig interessant at man ligeså stille bygger på den her... Jeg ved ikke om det er rigtige ord af finansstak, men der er jo noget bogføring system. Nogle gange har du et salgsystem, særligt hvis du laver abonnementer. Så har du udgifts, håndtering og så er der lag og styring. Og jeg ved ikke om der er flere ting rundt om, måske noget budget og dashboards.

Lasse (08:07.128)
Det afhænger lidt af branchen. Nu ved ikke om du sagde sagestyringer også, men det er jo meget typiske produktionsvirksomheder og håndværksvirksomheder. Og det er jo også lidt det der ulemten, som det er i dag ved mange systemer. er, du er nødt til, afhængig af hvor komplek til en forretning, at have flere forskellige systemer rundt om og mange forskellige systemer, du skal navigere i. En ting det er, at det kan være svært at holde styr på. Noget andet er jo flere systemer, du har, større risikoer, der også er fejl. Og du skal kontrollere data mellem systemerne. Så der er jo et...

Mathias Kobberup (08:34.83)
Det det kodegottillemænd.

Lasse (08:36.024)
Helt klart, er problem.

Mathias Kobberup (08:38.958)
Ja, er det noget I oplever? Jeg ved ikke om kan sige dagligdagen, men det er en stor del af de der arbejder og sørger for at både tingene spiller, men også at man finder den rigtige sammensætning af værktøjer.

Lasse (08:50.456)
Ja, det ligger der i selve rådgivningen, og kunden skal vælge systemer, kommer ind over, hvordan kan vi gøre det her smartest muligt. Nogle systemer, det er måske hermåde effektivt i deres drift, og det fungerer rigtig godt, men der ikke nogen import muligheder til bofængssystemet. Og der har vi ude arbejde med Excel-skabaloner af Excel-import. Og digitaliseringsmæssigt er det jo ikke favoritløsningen at gå til, fordi det hele skulle gerne køre kvindelingsfrit. Men det jo den her afvejning af, at der er en drift, der skal fungere, og så er der brugholderi, der skal laves.

og det er tit adskilte elementer. Mit indtryk er så, at de fleste systemer, ligger rundt om specielt ekonomik i dag, kører væsentlig bedre, end de har gjort tidligere som integrationen, og det sjældent, oplever fejl i det data, der bliver overført, fordi de er ved at køre så godt. Så der er ikke så store problemer, som der har været tidligere. Men det er jo i noget, skal være opmærksom på, specielt når man kommer på en vist dørrelse.

Mathias Kobberup (09:22.574)
Ja, det er alt muligt.

Mathias Kobberup (09:38.99)
Tak nemlig.

Lasse (09:45.304)
at man lige skal have en eller form for kontroll, at alle talsfaktorer bliver overført f.eks. eller der er ret et lag at trække, og hvad der nu ellers kan være.

Mathias Kobberup (09:52.494)
Ja, nemlig. Og jeg kunne også forestille mig, at særligt i produktions- og emedre sagestyring, så mange af systemerne kører per design asynkronet. At revisionen sker ved månedsluk, kvartal eller årligt, hvor emod et sagestyringsværktøj, når det skal køre, det går næsten dagligt eller per time. Så derfor bliver det svært at importerer per Excel eller XML-filer.

Lasse (10:19.448)
Det kommer lidt an på, hvordan du driver det. For eksempel hvis du har et sagstyrhængssystem, og du skal sende fakturer igennem, så er nødt til at i en integrationsfællesskab. Ellers er der rigtig meget beøvelse med debitor-opfølgning bagefter. Når man skal boføre fakturen manuelt og så følge opfåden. Så det er klart bedst dig i en integrationsfællesskab. Der var jeg hyppigst oplevet af problemer, hvor der ikke er integrationsfællesskab. Det er hvis du har en eller form for online salg, og du måske bruger en udlandsplatform, som kan noget virkelig fedt lige til det nysgivende behov.

Men der ikke har et dansk produkt, så har de heller ikke nogen integration til specielt ekonomik og de danske systemer. Og det er typisk derud fra din kopstå. Men de gængste sagse overdrundstøringssystemer, er jo danske systemer eller nogen, er på det danske marked, hvor de har prioritert integrationen højt. Så der er det ikke noget problem.

Mathias Kobberup (11:06.062)
Ja. Okay. Når de her forskellige, nu kalder du det udfordringer, opstår, jeg går næsten ud fra, det en-til-en livet, manuelt arbejde for, kun selv eller for dig og for jer, som medfører en højere regning, hvis jeg må være så fri. Er det helt skjult?

Lasse (11:23.032)
Ja, det må du gerne. Men jo mere vi skal lave, jo dyere bliver det naturligvis, og jo mere systemet kan lave, jo billigere bliver det. Og det er også den afvejning, man skal tage nogle gange, er, at den ekstra omkostning giver det mening at skifte systemet på grund af den, eller det er bedre at den omkostning i sig. At det er jo helt almindelig købmannskab, som det altid har været, og lave den opvejning.

Mathias Kobberup (11:30.478)
Okay.

Mathias Kobberup (11:45.55)
Ja, det giver rigtig gode mene. Hvis vi nu tager, jeg ved ikke man kan kalde det nogle af de mere populære trends, så i starten af i år, kom der en ny bogføringslov. Har du set, at påvirker dit arbejde, eller er sket noget optil efter, som har påvirket dit job, altså i digitaliseringens øje med?

Lasse (12:08.216)
Jeg synes, den fylder overraskende lidt for virksomhedsargerne. Det er jo nok meget en lov for os revisorer, bogleholder og andre godt folk i regnskibsafdelingerne. Så det fylder jo intern, når vi laver et årstrænskab, så skal vi også tage stilling til, om de overholder bogleføringsloven. Og der kan være nogle elementer der, hvor jeg synes fra vores side lovgivning er god. Det er i stedet for at sige, at vi anbefaler, gør det her.

Så kan vi i højere grad sige, at nu der er lovgivning, siger, vi skal gøre det her. Så vi har et lidt større trumf til at få nogle ting igennem, fordi lovgivningen siger det. Så på den måde er kærkommet. Og ellers synes jeg bare generelt i det hele taget, at man kan selvfølgelig diskutere, at delelementerne er den. Men jeg synes overordnet, er en god lovgivning, fordi det tvinger virksomhederne til at digitale. Og ligesom en løftestang til hele SMB-segmentet nok primært. At vi ligesom kommer længere frem i skole, og vi...

uden at det er de digitale muligheder, er. Så er der også bagudstændende med delen, det skal være nemmere for skat at lave kontroller. Men igen, gør så også, bliver mere effektive og skal bruge færre penge på at lave kontrollerne. Så det kommer jo også et eller andet sted os alle sammen til gode.

Mathias Kobberup (13:21.614)
Nu skal jeg jo ikke være alt for anarkistisk, men som udgangspunkt sagde de jo det samme med storebændsbrugene. Hvis vi betaler en høj pris i en årrække, så vil de sænke entrébilletten efter nogle år. Det bliver kørt på i hvert fald 20-30 år efterhånden. Så jeg håber, at du har ret.

Lasse (13:35.832)
Ja, der kan man så diskutere bagefter, men de så bare bruger de penge andre steder. Men om ikke andet. Så den del omkosten, den blev minimeret for.

Mathias Kobberup (13:45.422)
Det er rigtigt. Det er rigtigt. Okay. Hvis man skal tage sådan et andet, igen og manglede på bedre ord, hot topic, noget som kunstig intelligens og automatisering med de her forskellige løsninger, har været omkring, er der noget, du ser, at de bliver brugt særlig godt, eller er der plads til forbedring nogen steder, sådan set for din stol?

Lasse (14:07.8)
Ja, jeg synes lidt med kunst og intelligens, at jeg synes det er fedt og det kan mange ting, men det bliver også lidt overhyped i forhold til, hvor meget det kan. At machine-løgning har været noget flere systemer har brugt det en del år til at kunne give et bedre output, og det synes jeg egentlig, fungerer meget godt. Den her lidt, hvad skal man sige, overbygning på, hvor systemerne kan tænke selv. Der er det nævlig kom med deres bud på, hvordan det kan løses, og det ikke noget jeg har til stadig med. synes ideerne er ret gode og

Det en ret fed tilgang, har med at de kan begynde at lave nogle af de her lidt mere maskinelle kontroller, som vi jo laver, når vi skal afstille med regnskab. Og de begynder at kunne lave noget økonomisk rådgivning med den data, de har inde i systemet. Og det der, jeg synes, hvis det fungerer, at det begynder at blive guldværd. Sådan noget som TAT-KBT og hvad de andre, de her LLM-erktøjer, de kan, at du skal være ret god til at bruge dem, og du skal være ret god til at prompt, får du et form til at give det rigtige resultat.

og det her med, at de jo også halisionere og kan give de forkerte svar. Der skal man også være forholdsvis kritisk, og man skal være ret godt inde i emnet for at kunne vurdere, om det er rigtigt, de kommer med. For jeg bruger det selv, specielt til Excel, hvis jeg skal lave nogle større rapporteringer eller lave nogle analyser af et eller andet. Så kan godt bruge det til, hvordan jeg siger, kan gribe opgavene an, hvilke former jeg skal lave os og videre derinde i. Og da synes jeg, det fungerer ret godt. Men det også kun fordi, jeg har forstået for Excel, hvordan tingene de hænger sammen.

at det giver mening, ellers ville det være for svært at bygge. Og det kan også godt være, det er meget dårligt til at bruge chatkip på T, men jeg kan i ikke få den til at spytte en størrende lys eller afstemning ud. Bare ved at den nogle gode inputs.

Mathias Kobberup (15:48.494)
Nej, jeg tror også, kræver en del mellemstationer, og du har ret i, at der skal mange verificeringer til undervejs for at være sikker på, at det output du får også er rigtigt.

Du har jo stor stemme på særligt længden, hvor du deler mange erfaringer med digitalisering af boholderifunktionen og økonomi generelt. Og det kan godt være lidt obotonistisk, men hvis du nu skulle sammensætte din egen løsning med det, ser, mangler, og med de muligheder, er i dag. med et rent af fire papirer, hvordan ville du bygge det? Hvad skal der egentlig tælle for servicere jeres kunder, men også jeres selv?

Lasse (16:34.52)
Altså du tænker det er absolut bedst system setup

Mathias Kobberup (16:39.246)
Uden at sætte en finger på vasthuset, men hvilket område bør det dække for at løse i jeres og kunders behov?

Lasse (16:48.248)
Mange af vores kunder er mindre kunder, hvor det primært er behov for billadshandelsamlingen. Men det er jo et problem, samtlige virksomheder har. Så første step er, at systemet selv kan hente billagene ind i mailboxen. Måske i selv kan logge ind i nogle af de systemer og hente billaget, hvor de vil sende det på en mail. For det der, hvor vi bruger rigtig meget krut, og kunden bruger rigtig meget krut på at lægge billagene ind.

Det er jo specielt alle de her softwarekøb, som bliver trykket på et kort. Der kan blive brugt meget kort på.

Mathias Kobberup (17:20.398)
Ja, fordi I selv skal logge ind og hente en faktur eller skrive en mail til en kunde om du mangler de her 14 billeder af, og jeg skal egentlig gerne bruge dem i måneden.

Lasse (17:29.72)
De fleste sender jo heldigvis en mail med kvitteringen eller fakturen. kun, der nogle få systemer, sender det ikke. Og jeg ved ikke, det fordi, de ikke vil gøre mærksom på, trækker penge eller hvad det er. Men det ikke muligt at få det på en mail. Så der skal vi eller kun selv og gennem systemet for at hente den her mail. For at kunne arkiverende på posteringen. Så det er jo ligesom første skridt, at den selv kan hente det inde inboxen og de forskellige steder. Og så er det den udgivsbruger, der nu er, at de har overblikket over, hvilket bilhæng mange af de afleverer.

så de nemt kan logge ind og få overblikket og så lige tage et billede af den sidste investering nede for Netto for eksempel. Så har vi jo hele leverandørstyringen med de fakturer, der skal betales. At de skal også på en nem måde flyde ind igennem systemet, hvor de skal kunne blive godkendt af de rette godkendere, og så skal de blive færdig koncert herefter. Der skal så være en vis automatik, og det er jo så her, hvor jeg tænker speciell machine learning og potentiellere også yderligere kunstintelligenz.

vil kunne gøre en stor forskel. Det her med kunne ind aflæse på billedet, og så står der brændestof, eller står der benzin eller diesel, for eksempel. Og så vurderer ud fra det. Hvis du altid påfører benzin uden momsfredav og diesel, så skal det ind på de to forskellige konti. Og når vi kommer derhen, så får vi en rigtig stærk system til at vurderer, hvordan vi skal konter udgifterne korrekt. Og der tror jeg ikke, er særlig langt fra, at det teknisk kan lade sig gøre at lave det.

For hvis vi så har den løsning, så har vi hele udgiftshontering med automatisk betaling og regning under agroudkendelse og en langt bedre validering af, om koncerningen er korrekt end der er i dag og specielt hvis du skal ind og koncern udgift på flere forskellige kondens.

så har du hele bankelementet, som alle systemer kan integrere. Det var også et krav på hovedfængsloven til økonomisystemet. Og det hermed, at systemet selv kan afstømme en del af bankposteringerne. De får rigtig meget data igennem IA, som laver denne bankintegration, som de også burde kunne bruge til en nemmere og bedre bud til, hvordan tingene skal konteres, igen ved hjælp af kunstig intelligens. Så der kan vi fjerne ret stor andel af alt det, sker i banken.

Lasse (19:44.153)
eller alle de traditioner der er i banken. Når vi så har gjort det, så har vi jo langt største del af styret på bofæringen. Der så har vi jo nogle afstemninger af skyld i A-skat, skattekontoen, debitture og kreditture, det nu ellers er. Og det er noget af det, at nogle af dem kalder os maskinelle kontroller. Det er jo sådan noget med A-skat betalt til tiden, at der kan man jo sætte en regel op og sige, at hvis A-skat bliver betalt til 10, når den går i 0, så er den ligesom afregnet korrekt.

Og så kan man have et dashboard, hvor man sætter et flugeben på, det er afstemt. Så det behøves ikke at tage stilling til. Så hvis man gør alle de ting, så har man også langt hen ad vejen et færdig afstand regnskab, som man så kan begynde at analysere på. Og så find de sidste fejl, som systemet måske ikke kan finde, eller kigge på de fejl, som systemet har fundet, og begynde at vurdere på de tal, der kommer ud i sidste ende.

Mathias Kobberup (20:35.022)
Okay

Lasse (20:36.024)
Så det er jo sådan en drømmescenarie, at man kan alt det, der er flere ting, der sker automatisk.

Mathias Kobberup (20:42.51)
Det lyder som et stort system.

Lasse (20:44.967)
Jeg tror faktisk ikke, nu kender jeg selvfølgelig ikke det tekniske i, hvordan man udvikler regnskabssystemer. Men mange af tingene, er jo noget, man kan sætte op med nogle regler. Det jo også noget, ville kunne lave i et Excel-ark med en kontorrobot, eksempel. Selvfølgelig ligger der nogle udviklingskræfter bagved. Men meget af det, det jo noget, ligger inde i systemet i forvejen, som et eller andet sted skal have sat nogle ekstra regler op, der går ind og kontrollerer de ting her.

Mathias Kobberup (21:10.798)
Ja, hvis jeg forstår de første elementer du sagde, så mange af de her ting kan jo løses i dag, men med mange forskellige løsninger der sådan skal klisters sammen og med små løsninger og hister her, oplever du at det fungerer eller er kunderne imod det?

Lasse (21:11.16)
Lasse (21:34.617)
De fleste kunder, når man først får vist, hvor nemt det er, så de fleste meget positive over det. jeg synes også, at tingene fungerer godt i dag, og vi kan rigtig mange ting. Så det andet at om, er jo mere som du sagde, drømmescenarier, hvis jeg selv skulle bestemme, hvordan det skulle se ud. Og de her forskellige ting, det er jo noget, ligger inde i systemet i forvejen. hvis vi tager ekonomik som eksempel igen, mange af funktionerne, de ligger allerede derinde. Så det er jo noget, skal bygges ovenpå, for ligesom at kunne visualisere de ting her.

Det kan også være Uniconta eller de neve eller de andre. At man er mere visuel viser, der er potentielle fejl i renskabet.

Mathias Kobberup (22:13.838)
Ja, fordi I har jo en stor byrdebatet, når I skal lukke en måned eller kontrollere dårlig regnskab. Der går jo meget arbejde i revision og transaktionsanalyse og hele den bearbejtning af det, I rent først kigger på. Må du og kan du søtte nogle ord på, hvad I sådan skal igennem i dagligdagen?

Lasse (22:29.848)
Ja.

Lasse (22:36.536)
Jeg kan primært snakke omkring vores erhvervservice. Jeg er kun uddannet reviserelev, og så har jeg et mindstern på holderi siden. Så revisionen, kan jeg ikke nævne så meget om. Men i erhvervservice, det vi skal gøre, det vi selvfølgelig skal sikre, at tingene er kunteret korrekt. Og så skal vi sikre os, at balancen stemmer. Nogle kunder, er afstand i balancen på månedsbasis, andre, er måske kun på kvartals- og halvsbasis, op til momsen. Og hænge i af størrelsen og kundens behov. Så det vi sørger for, det er jo, at tingene de er.

er konteret korrekt og balancen stemmer. så uhængig af kundestørrelse, når reviserne enden skal lave en assistanseerklæring eller en revision, så har de jo nogle forskellige handlinger, de skal lave, for kunne dokumentere, at de har været igennem arbejde. Og der går det bl.a. ind og vurderer på igen. der 12 huslejre, er der 12 telefonregninger og alle sådan nogle ting. Er der noget ordentligt grundlag bag de ting, der står i balancen og er generelt retvistende.

Og jo mere vi digitaliserer, jo bedre bliver datakrulleret også. Og da min poster er, så bliver det også nemmere for reviseren at lave revisionen bagefter.

Mathias Kobberup (23:45.55)
Okay, det giver jo rigtig god mening. At hvis I kan levere et bedre og hurtigere grundlag i retur til reviseren, så hjælper I også deres arbejde.

Lasse (23:54.041)
Og det er også min erfaring efter mange år med både arbejde med interne boholderi og digitalisering og kvalitetssikring af regnskabet. er, hvis man begynder at digitalisere med omtank og har forståelse for, hvilket output man skal have og hvordan tingene skal boføres, så kan man i høj grad også levere en højere kvalitet i regnskabet, end man kan, hvis man bofører på et manuelle måde, samtidig med det går hurtigere. Fordi systemet laver ikke fejl, den gør præcis det, den fra viden skal gøre.

og den vurderer ikke på det ene og det andet, den laver heller ikke tastefail. Så hvis der er en fejl, så er tydeligvis fordi man laver noget forkert i opsætning, som man så kan gå ind og rette bagefter, når man fanger det i sin gennemgang. Hvormed når du kigger på et billage, så kan du måske godt koncerte den på tre forskellige konti, uden det regnskabsmæssigt er forkert, men du kan ikke analysere noget fra regnskabet, fordi du har koncert det på en forkert konto. Og det her hvor det systemet er godt, fordi den koncerte det på en samme konto hver gang, den vælger den samme omskåd hver gang, ikke noget du skal tage stilling til.

når du har siddet og kørt 200 billeder igennem og er sidste på ugen og er ved at være træt, at der gør systemet stadigvæk det samme. Så fejlmavn er væsentlig mindre i digitaliseret brugholderi.

Mathias Kobberup (25:07.694)
Men hør jeg det rigtigt, hvis jeg tolker, at du er fortæller for at lave mere og mere automatisk beoferring systemisk?

Lasse (25:16.632)
Jeg er fortaler for, at vi skal digitalisere og gøre tingene mere automatisk. Men jeg er fortaler for, at der skal være en balance i det. Fordi jeg tror, fleste, der har arbejdet med digitalisering, har også oplevet, det er gået for hurtigt. Og man ikke har været nok over regnskabet, og der er så kommet for mange fejl. Fordi systemet bare spytter masser posteringer ud. Så det er også den her balancegang imellem. Det skal selvfølgelig gå stærkt. Men skal heller ikke gå så stærkt, at vi ikke når at tjekke regnskaberenet igennem, om tingene bliver konteret korrekt.

Så den dimension skal I også tage med. Og så er en anden snak, når vi tæller digitalisering. Det jo detaljgraden, har behov for. Er du en lille virksomhed, der bare har behov for en vormsopkørelse, så kan vi jo lave en ret standard opsætning med kontoplan og koncering. Men har du nogle repræsenteringsbehov, så har du måske behov for en større detaljgrad. Det kan være på afdelinger, det kan være, at kan splittes ud på forskellige kondensi. Eller fordeles, for du nemmer at kravodere, hvor meget du bruger på de forskellige typer omkostninger.

Og jo højere detaljekred bliver, jo mere manuelt arbejde skal vi også lave udover det digitale. Og det er så den balance i gang med, om det længere tid arbejdet tager, om det giver ekstra værdi med de ekstra detaljer, får, til når man skal vurdere på regnskabet.

Mathias Kobberup (26:32.654)
Ja, og hvor vigtigt den ekstra dimension i en rapport så også måtte være.

Lasse (26:37.496)
eller om du splitter elvand og varme ud på forskellige konti for eksempel eller bare kørt ind på den samme.

Mathias Kobberup (26:43.662)
Ja. Hvis udviklingen kendt gu' for stærkt, og du nævnte, at der var nogle eksempler uden at vi skal udpege nogen, er der noget, du kan se, at det her er det, som er nøget for stærkt, og det har måske de og de konsekvenser. Hvad kan der ske, hvis man slipper et eller andet løs til at bogføre automatisk uden at have tid?

Lasse (27:02.584)
Jeg tror et klassisk eksempel, som der tidbl. nævnt, er, når du har med DV-tørstyrring at gøre. Du sætter en system, den sender automatisk rykker ud. Men du ikke lige har tænkt over, at alle DV-torene skal udlines i bofængssystemet, inden du sætter det op. Og der så bliver sendt flere hunder af rykker ud til kunder, har betalt. Så har du mange suge kunder, der ringer til en ejer, som bliver meget sure over, at sender mange rykker ud. Det er jo fordi, DV-toren går i noget i regnskabet. Men hvis fakturen og betalingen ikke har været udeligende imod hinanden.

så bliver der også en rykker ud, fordi systemet ved ikke, at den er ude i lin. Det er jo et klassisk eksempel på noget, kan gå galt.

Mathias Kobberup (27:39.246)
Ja, det er no bueno. Og det er no bueno.

Lasse (27:41.561)
Hvad siger du? Ja. Og en anden, kan også være, at udgifter, du sætter den op til dem, det skal bare gå ind på den her kontor, det skal bare køre igennem, så lige pludselig fakturerer de, hvis det er en håndværker, og de køber noget for stærk for eksempel, og det er altid materialer, så kan det være, der noget værktøj, der står på den faktur, som skinder på en anden kontor, både så de kan se, hvad de køber af værktøj, men også i forhold til noget skattemæssigt behandling. Så er det da det andet eksempel på, hvor man er nødt til at kigge på fakturen først.

Mathias Kobberup (28:11.502)
Ja. Okay.

Lasse (28:13.496)
Det kan også være, at det har fungeret fint i en lille skala, men når du så kommer på en stor skala, så du måske mere behov for at få split ud og se, hvad du bruger på værktøj og materialer. At det ikke bare skal klaske sammen på en konto.

Mathias Kobberup (28:26.35)
Ja, fordi kompleksiteten stiger i takt med, virksomheden skalere.

Lasse (28:30.968)
Ja, og det er jo igen med rapporteringsbehov, at jo større virksomheden er, jo større behov har man for en mere stram økonomistyring for at vide, hvordan det går, og for man kan blive ved med at betale sin lønninger og sin underleverende døre.

Mathias Kobberup (28:44.782)
Det giver god mening. Jeg har kun et sidste dumt, lidt bredt spørgsmål, men du har været meget vidt omkring. Hvad ser du som de næste par år inden for en eller anden given tid? Hvad tror du bliver det mest transformative, eller hvad tror du, vil gøre en forskel for digitalisering, aboholerier og økonomi-funktion?

Lasse (28:51.64)
Ja.

Lasse (29:10.936)
Det var et godt spørgsmål. Jeg synes generelt, vi er rigtig langt i forhold til automatisk koncering. De sidste 3-5 år er der løbet et småforbedring, men der ikke kommet til store, nye revolutionærerne, der har gjort noget helt anderledes end de andre. Men systemerne er grader vidst blevet bedre, der kom mere konkurrence, og alt hvad det nu føler med, når et marked bliver modnet.

Den bevægelse, jeg begynder at der sker nu, er specifikt inden for besyttering af forecasting. Der er begyndt at komme flere systemer, og er begyndt at være flere, kigger ind i at bruge kunstintelligenc til at lave nogle bedre forecasts. Så der tror kommer til at ske rigtig meget på selve forecasterreputeringsdel. Et andet element, nu var jeg lidt på det nye eksemplet før med, at de har brugt kunstintelligenc til at nogle af her kontroller. Så tror jeg også, det er, når vi kigger i på cellobruhålleriet,

Det den vej, begynder at ske en udvikling nu, der er nogle af de her agenter, kan lave de forskellige kontroller, som vi laver af data, og der måske kan lave noget bedre splitkontering, og der kan løfte kvaliteten af regnskabet, samtidig også hele cybersecurity-problemstillingen med, at alt det her svindel, er jo også en branche, hvis man kan kalde det en branche, der er i rivende vækst.

Så der kommer også til at ske en del med, at systemerne gør mere for at minimere risikoen for at man bliver svindlet.

Mathias Kobberup (30:43.406)
Ja, fordi Svend er jo en tosidede branche, så at sige. Der er dem, gør det, og dem, tjener penge på at beskytte.

Lasse (30:48.728)
Ja.

Mathias Kobberup (30:50.254)
Okay. Netop med det her forecaster og budgettering, så skal man vel også være skarp på din tidligere udtalelse om, at AI'er kan simpelthen sige noget, der ikke passer, eller arbejde ud fra en forkert præmis. Hvordan spår du, at det vil gå?

Lasse (31:11.16)
Jeg tænker, at det bliver bedre, at jeg udvikler i arbejde der også på at være de første, der kommer med den bedste AI-løsning. Så tror, her med, når man begynder at afgrense den og forstå, hvordan det fungerer og bliver bedre for stort teknologien, så kan vi også lave de rammer, den skal arbejde indenfor, og så kan vi også minimere risikoen for den halv visionære at lave fejl. Så det er jo også noget, der kommer til at løbe, når det bliver bedre. Og samtidigt så bliver det jo også i høj grad en samarbejdspartner.

til os der sidder med det, at det et værktøj vi bruger for at blive mere effektive, men vi slipper ikke foretage stillingsdetalende bare fordi de bliver produceret nemt og hurtigt, men de tager måske noget roprøvsarbejde, så vi kan bruge mere krudt på at efterprøve det og analysere og vurdere på det her output. Så det det her igen med at bruge tingene på en klog måde, så vi bruger det til at effektivisere alt det det kan, men også vide hvor begrænsningerne de er, det så der vi skal sætte ind og blive dygtige.

Mathias Kobberup (32:10.222)
Det giver så god mening. Lad os have mere respekt for din tid, så skal du have enormt stor tak for at ville deltage i dag og lægge ansigt til. Og stemme for den tages skyld. Så tusind tak fordi du gad at være med og bruge din tid.

Lasse (32:25.176)
Det var så lidt.